Sitemap    
 

Industri, mekanik og produktudvikling

 
 
Erhvervstemaet er rettet til dig, som gerne vil anvende dine hænder indenfor industrien og de kreative fag, og vil give dig grundlag for jobs i industrien og servicefagene.

Du vil lære at anvende mange værktøjer, og du lærer gennem rigtige opgaver, hvordan man løser praktiske opgaver som mange industrier arbejder med til hverdag.

Vi har vores egne forskellige produktioner som for eksempel cykler, scootere, ledninger, juletræer og meget mere.

I vores værksted vil vi rigtig gerne give plads til at du kan prøve dine kreative drømme af. Har du en ide til et produkt, eller et ønske om at udvikle dine kreative egenskaber endnu mere, vil vi kunne være med til at give dig et ”opstartsværksted”. Det er dit område, og du skal selv være med til at lave indholdet af værkstedet.

Du får også mulighed for at tilegne dig et Epoxy kursus, så industrier med bl.a. vindmøller, malere og produktionsvirksomheder vil kunne tilbyde dig job.

Du vil gennem KUU uddannelsen få mulighed for at prøve ting som giver dig større indsigt i brancher som er endnu mere målrettet dine drømme, og som du efterfølgende vil kunne få en konkret uddannelse i på f.eks. tekniske skoler.

Du vil også blive undervist i Dansk og Matematik. Samfundsfag og Portfolio. Du skal til en eksamen efter enten 3 eller 4 semester, og vil herefter kunne kalde dig Erhvervsassistent og få dig et uddannelsesbevis.

På 3 semester får du også mulighed for at få et Truck og kran certifikat.

Du kan søge om optagelse hos din lokale UU konsulent, og du kan også finde meget mere information på:

www.kuuplus.dk

Skolen er altid klar til en rundvisning. Bare ring og aftal nærmere.
 
Undervisningen foregår på Produktionsskolen Nordvestjylland, Skivevej 112, Holstebro.
Produktionsskolen Nordvestjylland | CVR: 10074592  | Tlf.: 96630108