Der er sket rigtigt meget med massagestole siden de allerførste modeller ramte det danske marked. Der er selvfølgelig kommet flere modeller til i årenes løb, men kvaliteten er generelt også blevet langt bedre siden de første år. Hvis du aldrig har haft en massagestol før, så er du derfor heldig. Det har nemlig aldrig været så let at få fingre i en god massagestol som i disse år. Der findes nemlig både 2D, 3D og nu også 4D massagestole hos landets bedste forhandlere. Du kan med andre finde massagestole til ethvert behov, hvis blot du holder tungen lige i munden. Men er du så bedst tjent med en 2D, 3D eller 4D massagestol. Læs videre her, og du vil måske kunne være et svar nærmere.
2D – Den klassiske massagestol
En 2D massagestol er nok den mest almindelig model hos de danske forhandlere. 2D er nemlig den originale todimensionelle massagestol, der fungerer perfekt til en afslappende massage derhjemme uden de store dikkedarer. En 2D massagestol er designet til at give dig massage via ruller, der kan bevæge sig op og ned, samt fra venstre til højre. Dette vil resultere i en rigtigt afslappende massage, der især vil passe til folk uden de helt tunge behov. En 2D massagestol vil nemlig ikke kunne gå så meget i dybden som f.eks. en 3D version, idet den grundlæggende set kun vil massere dig i et enkelt plan. Men hvis du blot har brug for at få løst op for almindelige spændinger, så vil en 2D massagestol være fuldt ud tilstrækkelig til at klare jobbet.
3D – Flere funktioner til en mere dybdegående massage
Hvis du på allerede nu ved at du er på jagt efter noget med lidt mere punch, så vil det bestemt ikke være en ringe idé at tage et kig på en 3D massagestol. En 3D model vil nemlig give dig præcis det samme som en 2D model, men samtidigt inkludere en række andre fremragende funktioner der giver dig en mere dybdegående massage. Du får med andre ord mulighed for en betydeligt mere intens massage end med en 2D massagestol, der som navnet antyder tilføjer endnu en dimension til din massage. En 3D model vil nemlig ikke blot massere op og ned eller venstre til højre. Den vil såmænd også kunne give dig massage i dybden. Så hvis du er på udkig efter en mere intens oplevelse, så vil 3D være det helt oplagte valg.
4D – Seneste teknologi til at give dig den perfekte massage
Hvis du til gengæld ønsker dig creme de la creme indenfor massagestole, så bør du absolut overveje at investere nogle ekstra penge i en 4D model. 4D er seneste skud på stammen, og er faktisk i stand til at toppe selv en 3D massagestol. Disse fantastiske stole kan nemlig alt det en 3D model kan, men har desuden tilføjet en fjerde dimension til din massageoplevelse. Stolens ruller vil er nemlig også designet til at dreje, hvilket vil give dig en langt mere intens og effektiv massage. Hvis du f.eks. lider af stærke muskelsmerter eller gigt, så er der ingen vej udenom. Du bliver simpelthen nødt til at have en 4D massagestol. Den er nemlig alle de ekstra penge værd.
Hvilken er så den rigtige massagestol til dig?